Dicentra cucullaira - en Flamsk Rød lagret på franske Bordeaux-fade

 

      

 

     Tilbage til sortiment

Flamsk Rød – det lyder måske mest som en højtydende malkerace indenfor kvægbruget. Men der er nu ikke meget mælk over indholdet i denne flaske – det skulle da lige være syrnet kærnemælk. Flamsk Rød er nemlig en historisk belgisk øltype, som vi her på Amager Bryghus er stolte over at kunne præsentere i vores eksperimentelle serie af fadlagrede øl. Med sin tydelige trækarakter efter 7 måneder på brugte franske Bordeaux-fade og sin udprægede syrlighed er det en øl for udsøgte og kræsne ganer.
 
I glasset står Amager Dicentra Cucullaria smukt rødbrun med et livligt boblende beige skum. Duften har tydeligt præg af de franske rødvinsfade med en forfriskende syre. Smagen præges af mineraler og tør, syrlig frugt – syrlig men aldrig sur. I øllens finish blender syrlighed sig med den behagelige tørhed fra humlen.
 
Brygget af: Amarkansk kommunevand, tysk wiener- og krystalmalt, East Kent Golding humle, engelsk overgær og udsøgte bakteriekulturer.
 
Øltype: Flamsk Rød efter belgisk forbillede
ALC.: 6,2% Vol
Bitterhed: 20 IBU
Ingr.: Vand, bygmalt, humle og gær/kultur
Flaske: 37,5 cl.